Collectaz formål og historie

Collectaz har som formål at drive it-virksomhed med udgangspunkt i databasen Collect og i øvrigt til stadighed at medvirke til udvikling og vedligeholdelse af tidssvarende it-løsninger i tæt samspil med organisationer og virksomheder. Det sker bl.a. gennem:

  • Salg, service og udvikling af Collect og Onlinedonation
  • Rådgivning inden for IT bl.a. i forbindelse med køb af hardware, hosting af tjenester etc.
  • Salg af hardware
torben-og-hans

Torben Thomsen og Hans Olesen

Vores historie

Ydre Missions Hus (YMH) i Christiansfeld udgjorde et kontorfællesskab mellem fire missionsselskaber, der havde et fælles behov: Registrering og håndtering af div. data i forbindelse med donor- og venneregistrering. I 2001 begyndte Klaus Leonhardt og Torben Thomsen derfor at undersøge markedet og snart blev opgaven stillet til Torben Thomsen: Skab en database i tæt samspil med brugerne i YMH, som kan håndtere div. udfordringer i forbindelse med venner og donorer til de enkelte selskaber. Efter et års tid havde Torben Thomsen udviklet grunden til det, der i dag er Collect, tidligere Vennedatabasen.

Hurtigt viste selskaber udenfor YMH også interesse for produktet, der var ejet af YMH, så derfor blev salg og support udliciteret til Kobborg Consult, da YMH ikke ønskede at drive IT-virksomhed.

Da det i 2010 blev det besluttet at opløse YMH, valgte parterne i YMH, at overdrage rettighederne til Collectaz ApS, til daværende Database-Service ApS. Selskabet blev dannet af Klaus Leonhardt og Torben Thomsen med det formål at udvikle, sælge og supportere Collect i fremtiden. I 2015 stoppede Klaus Leonhardt i selskabet for at sætte fuld fokus på hans egen virksomhed, Leonhardt Fundraising, som han havde drevet samtidig med opgaverne i Database-Service ApS. Samme år indtrådte Hans Olesen som partner, med ansvar for salg, support og administration

I oktober 2016 ændrede Database-Service navn, så det nu hedder Collectaz, og Vennedatabasen ændrede samtidig navn til nu at hedde Collect.